Simple life Metoden
Jeg arbejder efter Simple Life-metoden, som jeg er uddannet i hos Marianne Gammelgaard.
Denne metode sikrer en bæredygtig og funktionel organisering, der holder i længden. Ved at følge principperne får du kontrol over dit rum, reducerer rod og skaber et system, der passer til dine behov og er let at vedligeholde.
I forbindelse med min uddannelse, assisterede jeg også som organizer under tv-optagelserne til “‘Vi drukner i rod’ på TV2.
1.
Arrangér
Start med at tage alle ting ud fra det område, du vil organisere. Dette trin er afgørende, da det giver dig et blankt lærred og skaber de bedste forudsætninger for et system, der holder i længden.
2.
Kategorisér
Opdel dine ting i forskellige kategorier. Først når du ser alle dine ejendele samlet, får du et klart overblik – og ofte opdager du, at du har langt flere ting inden for en kategori, end du troede.
3.
Sortér
Gennemgå hver kategori og skil dig af med det, du ikke længere har brug for. Mærk efter hvad der giver dig glæde, og hvad du er færdigt med. Sælg, donér eller bortskaf tingene på en bevidst og ansvarlig måde.
4.
Organisér
Find en opbevaringsmetode, der passer til dig og den plads, du har til rådighed. Vurder, hvor meget plads dine tilbageværende ting kræver, og hvilke løsninger der vil fungere bedst. Hvis tidligere systemer ikke har holdt, skyldes det ofte, at trin 1 og 2 er blevet sprunget over – start rigtigt, og du vil opleve en markant forskel.